2016 HARBO BAR / JAZZ FESTIVAL

FØRSTE KAPITEL. Noget om at indfange sjælen i en bar og om hvordan en medicinsk illustration gemte på løsningen for en jazzplakat.

NOTER OG ANEKDOTER

Det ene øjeblik registrerer man sin nye virksomhed. Det næste øje­blik fylder den atten år, og jeg stirrer på det lille cvr-nummer, som har fulgt mig så trofast.

Dette er en hyldest til mit fag og ikke mindst de menne­sker, der har betroet mig at klæde deres pro­jekter visuelt på. For hvert af de atten år vil jeg præ­sen­tere en opgave eller et sam­arbej­de, der indledtes i den periode. Med noter, anek­doter og rørstrømsk­hed.

Her er dit liv, nu for cvr-numre.

JAZZ & BLODÅRER
Præstations­adrenalinen satte ind, da tvillingerne fra Harbo Bar i Blågårdsgade spurgte, om jeg ville været årets plakatkunstner. For jazz­plakaten er nærmest sin egen ikoniske genre.

Heldigvis havde jeg lige afslut­tet en større illustrations­opga­ve in­den­­­­ for medicinsk forsk­ning. Og således opstod ideen til bar­gæs­ten med hjerne og hjerte og musik­ken i blodet (og i drinken).

DEN FORBUDNE CITRON
Skitsen blev godkendt på stedet, men som altid er der justeringer. I skitseforslaget kan man se at hele kompositionen er hængt op på citronskiven som kontrastfarve. Det viste sig, at citronskiver på kanten af drinken simpelthen er no go på Harbo Bar. Det vidste jeg ikke, og citronen måtte ud, det kunne ikke være aderledes. Men så røg plakatens omdrejningspunkt også, og selvom idéen var på plads, væltede kompositionen.

MUSIK I TYPOGRAFISK FORM
Jeg var igennem mindst fem­og­tyve forskellige udgaver før jeg kunne få de man­ge ele­menter spændt op imod hinan­den i en balan­ce­ret, musi­kalsk strøm. Til gengæld favnede de barens farveunivers.

Plakaten blev trykt i to farvekombinationer hos Københavns Skiltefabrik.

En plakat bliver til: De første skitser