
JEG DESIGNER INDBYDENDE
WORDPRESS HJEMMESIDER
I TEMAET DIVI
Husk at have fokus på den oplevelse, som jeres kunder får, når de lander et sted på jeres side. Folk på nettet har travlt, og klikker hurtigt videre – mange allerede inden 3 sekunder, hvis de ikke bliver fanget.
En flot hjemmeside, som vækker nysgerrighed og appellerer visuelt til jeres besøgende – den vil også øge sandsynligheden for, at jeres kunder bliver længere på siden.

Vi offentliggjorde hjemmesiden om tirsdagen. Om onsdagen fik jeg min første kunde."

Hvorfor er visuel personlighed vigtigt for en hjemmeside?
Med et flot design øger I ikke blot sandsynligheden for, at jeres besøgende bliver på jeres hjemmeside og læser, hvad I tilbyder. I øger også sandsynligheden for, at jeres besøgende vil vende tilbage – og at de vil dele linket til jeres hjemmeside med andre.
Hvis du i 2023 er stødt på en hjemmeside, der ser ud til at være glemt i forrige årti eller lavet af naboen, så ved du, at hjemmesidens kvalitet signalerer meget om virksomheden.
Brug hjemmesidedesignet til at påvirke jeres besøgendes opfattelse af hvem, I er. For når hjemmesiden er flot designet med en gennemtænkt struktur, så udstråler den engagement og professionalisme. Og I signalerer – på et splitsekund – at I står for høj kvalitet.
Helt fantastisk! Tak for din kæmpe kreative indsats både med bogen og hjemmesiden. Det er blevet så helt utroligt flot, spændende, forfriskende og harmonisk."
Skole uden Skældud
Det er iøvrigt en pisseflot hjemmeside, hun har fået lavet sig."
Tak for fantastisk hjemmeside! Det løfter alt, at vi har så flot en præsentation på nettet.
Jeg designer WordPress-hjemmesider i temaet DIVI, fordi det er en web-løsning, der kombinerer det bedste af alle verdner. Med DIVI til WordPress får du:
– Et gratis builder-tema: Jeg kan tilbyde DIVI helt gratis til mine kunder. Med de fleste andre temaer i den vægtklasse skal du betale for et løbende abonnement.
– Kvalitet: WordPress er en gennemtestet platform der benyttes af store virksomheder verden over.
– Ubegrænsede designmuligheder: Med DIVI er der ingen begrænsninger for, hvad jeg kan lave til dig. Du får en unik hjemmeside der er tilpasset lige præcis dine ønsker og behov – alt kan lade sig gøre.
MERE OM WORDPRESS + DIVI
WordPress.org (WP) er verdens førende CMS (Content Management System) til opbygning af hjemmesider. WP er en gennemprøvet platform, som mange medarbejdere har erfaring i at opdatere.
WP er open source. Dvs. en udvikler kan arbejde videre med andres kode, eller bygge en hjemmeside fra bunden med sin egen kode. Det er internettet, når det er bedst. Det er dog de færreste, der har brug for at få kodet en hjemmeside helt fra bunden. Så derfor har vi: WP-temaer!
WordPresstemaer er egentlig præ-kodede hjemmesider eller hjemmesideskabeloner. Indtil for få år siden krævede det også kode at ændre i skabelonerne. Men så kom ‘builder’ temaerne på markedet, som DIVI og Elementor. Og idag kan designere opbygge komplekse hjemmesider uden at kode.
DIVI er mere end et tema. DIVI kommer med en ‘builder’. Ordet forklarer nærmest sig selv: DIVI giver designere mulighed for at ‘bygge’, dvs. designe målrettede og flexible hjemmesider i WP med lidt eller ingen kode. Og en hjemmeside i DIVI er nem at opdatere og bygge videre på, især hvis du kender lidt til WordPress.
Når jeg arbejder med WP+DIVI, koder jeg ikke selv. Men jeg løser indimellem specialfunktioner med en stump kode eller plugins, som jeg finder eller køber via DIVIs verdensomspændende dele-fællesskab, underleverandører eller dygtige supportere. Og i det tilfælde at en opgave kræver selvstændig kode, så har jeg et fast samarbejde med en garvet udvikler.
Plugins er ekstra kode til WordPress formet som et lille stykke software. Det er super nemt at installere, heraf navnet. Og de kan være alt muligt – fra de vigtige basisplugins med sikkerhed, backup og SEO, til diverse udvidede designfunktioner. Det er et slaraffenland! (og heldigvis findes der også et plugin til at holde styr på de andre plugins).
Betalingsmodeller:
Mit honorar er enten en fast pris, som vi aftaler – eller du kan vælge at købe et klippekort. Tal med mig om hvilken model, der passer bedst til din opgave.
WordPress er gratis.
DIVI er normalt et abonnement. Men hvis du køber en WP+DIVI hjemmeside hos mig, får du DIVI med gratis, da jeg har købt livslang og ubegrænset brug af temaet.
Plugins kommer i mange prisklasser, og nogle af dem er også abonnementer. Men mange kommer i en gratis version med begrænsede funktioner, og det kan sagtens være, at det er rigeligt for dit site.
Kodning Har du ønsker, som ikke kan klares indenfor standardmoduler eller tilgængelige plugins, kan vi kode os ud af det. Det kræver en tekniker – jeg samarbejder fast med en på timebasis.
Processen for hjemmesidedesign ser typisk sådan her ud:
1. Samtale og research: Vi gennemgår sammen hvad I ønsker jer af jeres hjemmeside. Det foregår som et grundigt interview, hvor vi, udover design og billedredaktion, kommer rundt om strategi, brugeroplevelse og en praktisk checkliste. Jeg lytter til jeres behov og visioner, og vi lægger en plan ud fra jeres ønsker.
2. Designproces: Dette er hovedprocessen – jeg designer jeres hjemmeside. Måske har I allerede en visuel identitet – så implementerer jeg den. Hvis I har hyret mig til at arbejde på både design af hjemmeside og design af visuel identitet, så kører vi de to processer samtidig. Og vi har selvfølgelig løbende dialog, så vi er helt sikre på, at I kan se jer selv i det færdige design.
3. Færdig hjemmeside: Når hjemmesiden er klar, så er det tid til offentliggørelse på det store internet. Vi checker det hele igennem en sidste gang på alle platforme. Jeg overdrager ‘nøglerne’ til jer – jeres eget login – og så er I klar til at få besøgende.
4. Tiden efter: I får en pdf med basis-introduktion til WP + DIVI og links til gode undervisningsvideoer l hvordan, I kommer igang med at opdatere. Men den første tid kan der selvfølgelig stadig være spørgsmål. Så I får også et gratis support-klippekort hos mig med 6 klip (ialt 1,5 time).
Skal I have en flot og professionel hjemmeside?
Så kontakt mig, så snakker vi videre om hvad jeg kan gøre for jeres hjemmesidedesign.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!






