Podcast: Kristina May fra Design Kan…
interviewer Simon Nygaard & Sigrún Gudbrandsdóttir

“K

unst. Den seje, utæmmede fætter til design. I dette afsnit snakker vi om design og kunst, to forskellige udtryksformer, med overlappende elementer som ofte arbejder tæt sammen, men alligevel anses som vidt forskellige. Dagens gæster ved meget om begge former for arbejde og snakker i dagens afsnit om hvordan de to ting både minder om, men bestemt også adskiller sig fra, hinanden.”

Jeg forsvandt ned af memory lane allerede ved ankomsten. Dels fordi i huset ved siden af lå engang et kommunikationsbureau, hvor jeg arbejdede som nyuddannet. Og fordi jeg indenfor mødte Wonderland-Simon, den anden gæst – som jeg tilfældigvis også har arbejdet med.

I midten af nullerne, nogenlunde samtidig med at min kunstgruppe Ingen Frygt slog igennem, blev Wonderland (art space & magasin) stiftet. Så selvfølgelig krydsede vores veje dengang i det lille København (og så gik der lige 16 år med et fingerknips). Mere om alt dette i podcast’en, der, som indledningen fortæller, handler om at arbejde indenfor både design og kunst.

Jeg kom ud fra interviewet med tre erkendelser.

Den ene: At det var overraskende svært at sætte ord på de fagkasketter, jeg så let skifter imellem. Men vi gør et forsøg, krydret med anekdoter fra de glade nullere.

Den anden: At jeg havde glemt, hvor meget krudt jeg plejede at bruge på at opretholde mine  hemmelige identiteter. Jeg kommer lidt ind på det – hvordan mine designkunder helst ikke skulle få alt for meget nys om, at jeg også var kunstner, og hvordan kunstbranchen endelig ikke måtte opfatte Ingen Frygt som 1/3 designer. 

I’m sorry, men selvforståelsen i brancherne dengang var ikke til, at man kunne være professionelt anerkendt på mere end ét af de her områder – samtidig. 

Måske har det ændret sig lidt? Eller er fordommene der stadig? 

Den tredje:  En ven gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke blærer mig nok. Nu skal et interview jo ikke være en reklamesøjle, men ja, jeg kunne måske godt lige have husket at nævne navnet på mit eget  firma. Bare som minimum.

Så, denne forglemmelse er min papirstynde undskyldning for at opdatere mine bio-tekster og inkludere dem herunder, med uddybning i forhold til samtalen, samt masser af namedropping – og ingenting under skæppen.

Nogle af mine første kunder var Mew – og Radioavisen! Det var i 90’erne. Og kultur & medier har lige siden været mine største samarbejdspartnere. Fra undergrund til Bikubenfonden og Nationalmuseet, samt en lang række udgivere af alle mulige formater.

Mit grafiske arbejde bliver ofte betegnet som kunstnerisk. Sådan ser jeg ikke selv på det. At løse design og visuel kommunikation opgaver har for mig intet at gøre med at arbejde som kunstner. 

I stedet tænker jeg på mit grafiske udtryk som en art ikke-invasiv branding. Noget, som på en ukalkuleret måde taler til vores behov for skønhed og æstetik. Og netop derfor brand’er projektet / organisationen positivt.

Jeg har vundet designpriser for logoer, magasiner, bøger, emballage og informationsdesign.  

Siden 2001 har jeg levet det frie og uforudsigelige liv som fuldtidsselvstændig, og design har alle årene været min primære indtægt.