Designproces: SCENARIO MAGAZINE
I 2010 blev jeg hyret til at redesigne bladet Fremtidsorientering (F.O.), som under processen skiftede navn til Scenario Magazine. Bladet havde i mange år været forbeholdt medlemmer af Copenhagen Institute for Future Studies, men skulle nu ud i handlen. Det krævede en helt anden appel og ikke mindst ambition. Og kernen i at skabe bladets nye udseende blev for mig typografien – både de enkelte skrifter og måden, deres udtryk arbejdede sammen.
Et magasindesign bliver til: Udsnit af de mange forsideskitser (og navneforslag).
FORSIDEN
Der blev arbejdet visuelt med en del navneforslag og stilretninger, før forsiden faldt på plads. Men da jeg testede den font, der skulle blive Scenarios logoskrift, skete der noget. En undseelig skrift fra 1899 – designet til indgravering og læselighed i små størrelser – gav magasinhovedet en helt særlig karakter. Inde i bladet blev fonten gentaget i toppen af opslagene, og angav her emne eller artikeltype.
KENDER DU TYPEN
Fontene i Scenario Magazine udgøres af en lang række anerkendte, men ikke super kendte, originalskrifter. Idag er deres udtryk blevet kopieret, strømlinet og nyudgivet af nutidige type-designere. Og det er en god ting.
Men dengang fandtes de ikke som gennemtegnede skriftfamilier, så jeg var nødt til at være kreativ og bryde en del regler. Og det blev en stor del af typograferingens styrke, at de enkelte skrifter var så utæmmede.
Til rubrikkerne både på forsiden og indeni var der heller ingen tvivl: Det skulle være en skøn og egensindig grotesk fra 1926, som jeg nogle år forinden havde opdaget i et blad i mine bedsteforældres kælder i Reykjavík. Men mens den stod ultra flot i versaler (store bogstaver), så blev den goofy i små bogstaver. Charmerende, men forkert til dette projekt . Så jeg supplerede med en grotesk mere – fra 1907: En langbenet ungdomskærlighed, fundet i en gammel typografibog, da jeg studerede i London i 90’erne.
Selve artiklerne blev sat med et mesterværk fra 1929. En klassisk serifskrift, der selv var baseret på mesterværker fra henholdsvis 15- og 18-hundredetallet. Og for at gå planken ud, introducerede jeg også en alternativ rubrikskrift: En smal, western-inspireret font fra 1990.
LAYOUT & ARTIKELFORMATER
Redaktørerne ønskede et meget enkelt layout. Men samtidig ønskede de, at hver artikeltype fik sine egne karakteristika. Det gav en del hovedbrud i forhold til at samle udtrykket. Men så tænkte jeg på designet som en musikvideo, der skulle klippes. Hvor man introducerer visuelle temaer og på forskellig vis gentager dem.
Min løsning blev artikelfamilier. I stedet for at ensrette layoutet via regler, lod jeg fælles, grafiske egenskaber skabe forbindelser på kryds og tværs af magasinet. Og den billeddannende typografering gjorde, at også de teksttunge opslag føltes lette og blev mindre afhængige af billeder.
Scenarios design og redaktion har vundet megen ære, og jeg har med stolthed set at designstuderende i ind- og udland har lavet opgaver om magasinet.
Et magasindesign bliver til: Opslag fra mit første og andet skitseoplæg. Indholds-layoutet fandt sin tone fra første skitse. De fleste af billederne er referencebilleder for at angive en stilretning.
Copenhagen Institute for Future Studies
Grafisk Design: Sigrún Gudbrandsdóttir
“Et smukt og imponerende magasin. Visuelt udfordrende og tankevækkende.”
“Lækkert, cool og anderledes magasin, med teksttungt materiale sat elegant og indbydende op.”
“This is granted for truly excellent work, going beyond mere technical or aesthetic competency. It honors outstanding entries for such things as being daring and innovative.”
SND, Society for News Design, New York