2016: JAZZ & BLODAARER – HARBO BAR

2016: JAZZ & BLODAARER – HARBO BAR

Designproces: en plakat for HARBO BAR / JAZZ FESTIVAL

Noget om at indfange sjælen i en bar og om hvordan en medicinsk illustration gemte på løsningen for en jazzplakat.

JAZZ & BLODÅRER
Præstations­adrenalinen satte ind, da tvillingerne fra Harbo Bar i Blågårdsgade spurgte, om jeg ville været årets plakatkunstner.

For jazz­plakaten er nærmest sin egen ikoniske genre.

Heldigvis havde jeg lige afslut­tet en større illustrations­opga­ve in­den­­­­ for medicinsk forsk­ning. Og således opstod ideen til bar­gæs­ten med hjerne og hjerte og musik­ken i blodet (og i drinken).

En plakat bliver til:
De første skitser

DEN FORBUDTE CITRONSKIVE
Skitsen blev godkendt på stedet, men som altid er der justeringer. I skitseforslaget kan man se at hele kompositionen er hængt op på citronskiven som kontrastfarve.

Det viste sig, at citronskiver på kanten af drinken simpelthen er no go på Harbo Bar. Det vidste jeg ikke, og citronen måtte ud, det kunne ikke være anderledes. Men så røg plakatens omdrejningspunkt også, og selvom idéen var på plads, væltede hele kompositionen.

MUSIK I TYPOGRAFISK FORM
Jeg var igennem mindst fem­og­tyve forskellige udgaver før det lykkedes at få de man­ge ele­menter spændt op imod hinan­den i en balan­ce­ret, musi­kalsk strøm. Til gengæld favnede de barens farveunivers.

Færdig plakat. Trykt i to farvekombinationer fra Københavns Skiltefabrik.
2015: KUNST & KIRKE – DEBAT MAGASIN

2015: KUNST & KIRKE – DEBAT MAGASIN

Designproces: DEBAT MAGASIN – KØBENHAVNS STIFT

Noget om at layoute med højt til himlen og lade kunsten tale for sig selv

KUNST & KIRKE
For nogle år siden blev jeg hyret til at redesigne Københavns Stift Årsmagasin. Redaktøren havde allerede i nogle år praktiseret at lade forsiden pryde af et samtidsværk, nogle af dem lavet specielt til magasinet.

Det var jeg ret vild med. At en instans som Københavns Stift gav tale­tid til samtids­kunsten.

En magasin bliver til: De første skitser af forsiden (lavet med forhåndenværende billeder).

INDHOLDET
Fra redaktionen var der et ønske om masser af luft, og layoutet blev karakteriseret netop ved den rigelige plads rundt om den tætte tekstblok. For at binde det hele sammen brugte jeg et overdådigt begyndelsesbogstav – også som en stiliseret reference til ældre kirkebøger.

Den endelige forside blev holdt stramt todelt, så billedet var fri af tekst, og kun brydes af det håndskrevne tema, der som et lille logo gentages på opslagene. 

Den færdige forside

SKRIFTVALGET
Dengang var den store Futura-craze endnu ikke sat ind, men den var lige om hjørnet. Jeg hader, når det sker – når man synes, man har fået en rigtig god idé, og ikke har fattet at den er en trend, der er i færd med at stige op fra det kollektive ubevidste.

Jeg benyttede skriften både til magasinnavnet og inde i bladet. Og jeg synes, udtrykket overlevede, selvom skriften blev meget populær i årene efter.  Måske fordi jeg ikke brugte den som en retro-reference, men som en tidløs typografi i sin egen ret.

DEBAT Magasin.
Design: Sigrún Gudbrandsdóttir
Skabt: 2014
Redaktør: Lars Erik Frank
NOMINERING: Bedste redesign MDID DESIGNPRISER 2016

Forsidekunstnere:
2015 Morten Schelde
2016 Maj Britt Boa
2017 Gudrun Hasle
2018 Anika Lori
2019 Peter Larsen

“DEBAT Magasin er klassisk magasinhåndværk. Levende og indbydende layout med god vekslen mellem de grafiske elementer – det gør læseoplevelsen dynamisk. Fangende forside og virkelig mange smukke og fede opslag.”

Chris Pedersen, kulturjournalist & konsulent på magasinet, om DEBAT 2015
Flere opslag fra Debat Magasin
2014: DYRETS ÅR – LONE HØRSLEV

2014: DYRETS ÅR – LONE HØRSLEV

Designproces: Omslag til DYRETS ÅR / LONE HØRSLEV

Noget om fortid og nutid i samme person.

MARIE GRUBBE FOR EVIGT
Dyrets år fore­går i 1600- tallet, men hand­ler om et menneske med en appetit på livet, der taler til alle tider. Forfatter og redaktør fandt selv på at udfordre formen på det typiske historiske roman­omslag ved at blande for­tælleren med det fortalte.

Vi arbejdede i sminkørens 300 år gamle lejlighed på Christianshavn. Huset var ikke helt gammelt nok til at have kunne have haft besøg af Marie Grubbe eller hendes samtidige, men det var tæt på.

Og trods det store set up var det et omslag, der nærmest legede sig frem både under fotosession og i det efterfølgende arbejde med komposition og typografi.

Et bogomslag bliver til:
De første skitser

Den færdige forside

Fra DEN VISUELLE OMFAVNELSE, udstilling (2015/2016).

Bogmærkeversion

LONE HØRSLEV / C&K FORLAG
Hår og make up: Anne Cathrine Sauerberg
Kostumier: Signe Sejlund med kjole lånt fra Grønnegårdsteatret
Blomster: Ditte Channo

“Vellykket omslag. Illustrationer og tilrettelægning skaber en flot kombination af romanens 1600-tals univers med nutiden. Det er ganske raffineret og giver øjeblikkelig lyst til at komme i gang med bogen.”

Udtalelse, Foreningen for Boghaandværk (med i opløbet til ‘Årets bogarbejde’)
2010: Scenario Magazine – Copenhagen Institute for Future Studies

2010: Scenario Magazine – Copenhagen Institute for Future Studies

Designproces: SCENARIO MAGAZINE

Noget om at male med typografi og tænke som en klipper

I 2010 blev jeg hyret til at redesigne bladet Fremtidsorientering (F.O.), som under processen skiftede navn til Scenario Magazine. Bladet havde i mange år været forbeholdt medlemmer af Copenhagen Institute for Future Studies, men skulle nu ud i handlen. Det krævede en helt anden appel og ikke mindst ambition. Og kernen i at skabe bladets nye udseende blev for mig typografien – både de enkelte skrifter og måden, deres udtryk arbejdede sammen.

Et magasindesign bliver til: Udsnit af de mange forsideskitser (og navneforslag).

Redesign af Fremtidsorientering / Scenario

Første Scenario Magazine forside. Foto Ulrik Jantzen.

 FORSIDEN
Der blev arbejdet visuelt med en del navneforslag og stilretninger, før forsiden faldt på plads. Men da jeg testede den font, der skulle blive Scenarios logoskrift, skete der noget. En undseelig skrift fra 1899 – designet til indgravering og læselighed i små størrelser – gav magasinhovedet en helt særlig karakter. Inde i bladet blev fonten gentaget i toppen af opslagene, og angav her emne eller artikeltype.

KENDER DU TYPEN
Fontene i Scenario Magazine udgøres af en lang række anerkendte, men ikke super kendte, originalskrifter. Idag er deres udtryk blevet kopieret, strømlinet og nyudgivet af nutidige type-designere. Og det er en god ting.

Men dengang fandtes de ikke som gennemtegnede skriftfamilier, så jeg var nødt til at være kreativ og bryde en del regler. Og det blev en stor del af typograferingens styrke, at de enkelte skrifter var så utæmmede. 

Til rubrikkerne både på forsiden og indeni var der heller ingen tvivl: Det skulle være en skøn og egensindig grotesk fra 1926, som jeg nogle år forinden havde opdaget i et blad i mine bedsteforældres kælder i Reykjavík. Men mens den stod ultra flot i versaler (store bogstaver), så blev den goofy i små bogstaver.  Charmerende, men forkert til dette projekt . Så jeg  supplerede med en grotesk mere – fra 1907: En langbenet ungdomskærlighed, fundet i en gammel typografibog, da jeg studerede i London i 90’erne.

Selve artiklerne blev sat med et mesterværk fra 1929. En klassisk serifskrift, der selv var baseret på mesterværker fra henholdsvis 15- og 18-hundredetallet. Og for at gå planken ud, introducerede jeg også en alternativ rubrikskrift: En smal, western-inspireret font fra 1990.  

LAYOUT & ARTIKELFORMATER
Redaktørerne ønske­de et meget enkelt layout. Men samtidig ønske­de de, at hver artikeltype fik sine egne karakteristika. Det gav en del hovedbrud i forhold til at samle udtrykket. Men så tænkte jeg på designet som en musikvideo, der skulle klippes. Hvor man introducerer visuelle temaer og på forskellig vis gentager dem.

Min løsning blev artikelfamilier. I stedet for at ensrette layoutet via regler, lod jeg fælles, gra­fiske egenskaber skabe for­bindelser på kryds og tværs af magasinet. Og den billeddannende typo­grafering gjorde, at også de teksttunge opslag føltes lette og blev mind­­re afhængige af billeder. 

Scenarios design og redaktion har vundet megen ære, og jeg har med stolt­hed set at design­studerende i ind- og udland har lavet opgaver om magasinet.

Et magasindesign bliver til: Opslag fra mit første og andet skitseoplæg. Indholds-layoutet fandt sin tone fra første skitse. De fleste af billederne er referencebilleder for at angive en stilretning.

Designproces - 1 & 2 skitseforslag, magasindesign
Scenario Magazine, typografiske detaljer.
Scenario Magazine, færdige opslag.
Se mere fra Scenario Magazine her.

SCENARIO MAGAZINE
Copenhagen Institute for Future Studies
Grafisk Design: Sigrún Gudbrandsdóttir

“Et smukt og imponerende magasin. Visuelt udfordrende og tankevækkende.”

Juryudtalelse, Anders Bording Priserne

“Lækkert, cool og anderledes magasin, med teksttungt materiale sat elegant og indbydende op.”

Juryudtalelse, Magasindesignere i Danmark

“This is granted for truly excellent work, going beyond mere technical or aesthetic competency. It honors outstanding entries for such things as being daring and innovative.”

SND, Society for News Design, New York

Anders Bording Priserne