DESIGNPROCES

“Design is not one way of thinking: it is a mix of different kinds of thinking, building on induction and problem solving.”*

Hvad er det for en proces, du sætter igang, når du indleder et samarbejde med en designer? GRAFISK DESIGN fremstår måske todimensionelt – men tænkningen bag er i mange dimensioner. Som altid, når emnet er udveksling mellem mennesker. 

Læs med BAGOM DESIGNET.

Thesauro di Scrittori: Leksikon om at skrive – som visuelt håndværk. Først udgivet i 1525.

Ordet DESIGN lyder moderne, men det er mindst 600 år gammelt. Et ord på seks bogstaver, som kan være både navneord og udsagnsord, og som er blevet brugt på tværs af utallige faggrænser. Alligevel ved alle, hvad det betyder. Eller gør de?

Navneordet DESIGN er de løsninger, vi møder overalt i vores hverdag. Men udsagnsordet DESIGN – vejen hen til løsningerne – er omgærdet af myter og misforståelser, som så mange kreative processer.

OPRINDELSE
Den oprindelige betydning af DESIGN ligger ret tæt på den nuværende: At udtænke / forme / skabe noget ud fra en hensigt. Ordet kommer af latin ‘de’ (ud) og ‘signare’ (markere), så, egentligt ‘at pointere‘ / udvælge / angive en retning.**

På den baggrund må de nyere begreber designproces og designtænkning siges at være pleonasmer eller ‘dobbeltkonfekt’. Fordi det at designe ER at tænke og være i proces. Dengang designproces var forbeholdt designere, kaldte designerne det da også bare for… arbejdsmetode.

DESIGNPROCES FOR ALLE
En overgang blev designproces et modeord for alle mulige arbejdsprocesser tilsat en brainstorm. Men de senere år er designtænkning blevet et selvstændigt fagområde. Og det er godt nyt. For designeres metoder kan bruges på meget mere end konkrete designløsninger.

Som at se nye sammenhænge, afdække komplekse problemstillinger og fascilitere samarbejde.

Jeg vil ikke forsøge at komme med en udtømmende beskrivelse af faget her. Det overlader jeg til f.eks. Kees Dorst, som citaterne er fra. Men fra mit ståsted som grafisk designer ser jeg ligheder mellem plastiske mønstre i egen og andre faggruppers tilgang, som jeg synes er interessant at dele:

HVAD ER DET, PROFESSIONELLE DESIGNERE GØR?
1. ‘læser landskabet’, dvs. målet er kun ét af mange fokuspunkter.
2. etablerer rammer, arbejder ikke lineært.
3. tænkning beslægtet med arbejdsmetoder hos forskere, undervisere, kunstnere og detektiver.

DESIGN & MORDGÅDER
Disclaimer: Mine detektivreferencer stammer fra tv-krimier, men sammenligningen holder! Det er noget med hvordan, de holder alle muligheder åbne. Og hænger sporene op på den store opslagstavle, så de kan lede efter forbindelser på kryds og tværs. (Sådan ser min hjerne ud indvendig.)

DESIGN & MONTY PYTHON
Et andet yndlingseksempel er John Cleese, som i et foredrag om kreativitet på glimrende vis beskriver et bestemt modus operandi: Hvor beslutningerne omkring en givet problemstilling ikke er taget endnu. En tilstand, hvor vi skal modstå trangen til at fixe, og i stedet turde tilbringe tid med problemet. Og hvorfor? Fordi det får os derhen, hvor løsningen ikke er baseret på vaner, men på innovation.

DESIGN & MACHINE LEARNING
Og så nævner jeg forskere i gruppen af designeres spirit animals. Det var godt nok ud fra en mavefornemmelse, så for at underbygge tesen fik jeg den nærmest forhåndenværende forsker – min søster – engageret i en samtale om disse tanker (hun er fysiker og arbejder blandt andet med algoritmer og machine learning).

Hun så også lighedspunkter mellem designpraksis og forskning: “Som du beskriver det, er design jo løsningen af højdimensionelle optimeringsproblemer. Problemstillinger, som er så komplekse, at de ofte kun kan løses fyldestgørende af et menneske.”

Det lyder voldsomt, men det er korrekt. Selv design af en løbeseddel indeholder de lag. Den gode nyhed er, at en erfaren designer favner den kompleksitet i splitsekunder. 

©Sigrún Gudbrandsóttir 2020

“The process of design reasoning looks quite complex, and if spelled out in its logical principles it is.
However, framing can be a lightning-quick process for the experienced designer.”*

Om Thesauro de Scrittore, som er afbildet ovenfor – jeg faldt ikke over bogen i et sidegadeantikvariat i Rom, men via Pinterest og derfra videre til en meget gammel ebay-underside:

“This is one of the most famous writing manuals containing the Ugo da Carpi recuttings of examples from the manuals of Sigismondo Fanti, Arrighi and Tagliente. Da Carpi also includes the Abbaco of Angelus Mutinensis. Printed in Rome by Antonio Blado in 1525.”

Mere info (på engelsk) kunne jeg ikke finde.

Men nu vi er ved visuel design-arkæologi, så check hjemmesiden, hvor jeg fandt citatet. Site’t er selv næsten forhistorisk. www.collaborations.com

* Det indledende og det afsluttende citat er af designer og professor Kees Dorst, Faculty of Transdisciplinary Innovation, UTS, Sydney. Australierne har længe været fremme i skoene på flere områder, hvad angår innovativ tænkning. Hvis du vil gå planken ud, så er her link til en god artikel fra 2011, som får sat ord på den komplekse designpraksis – samtidig med, at den forholder sig uimponeret til sit emne. (For konkret vejledning om hvordan du selv kommer igang med arbejdsmetoden, så anbefaler jeg at søge viden mange steder fra, prøv det hele af, og sammensæt (design!) din egen tilgang. Det er ikke en designers måde at arbejde på, hvis man følger et skema.)

 

 

** Dyk ned i etymologien. På denne grundige ordbogsside bliver vi ført igennem alskens variationer af betydningerne af begrebet design. Fra det 14. århundredes Italien (broderi, planlægning) til det 18. århundredes England, hvor det for alvor knyttes til at skitsere og skabe. En overgang i 1700 tallets Frankrig, blev ordet brugt i betydningen at have skumle planer!

… og så anbefaler jeg dette vhs-båndede foredrag fra 1991: John Cleese: How to be creative