DESIGNPROCES

Hvad er det for en proces, du sætter igang, når du indleder et samarbejde med en designer? GRAFISK DESIGN fremstår måske todimensionelt – men tænkningen bag er i mange dimensioner. Som altid, når emnet er udveksling mellem mennesker. 

Ordet DESIGN lyder moderne, men det er mindst 600 år gammelt. Et ord på seks bogstaver, som kan være både navneord og udsagnsord, og som er blevet brugt på tværs af utallige faggrænser. Alligevel ved alle, hvad det betyder. Eller gør de?

Navneordet DESIGN er de løsninger, vi møder overalt i vores hverdag. Men udsagnsordet DESIGN – vejen hen til løsningerne – er omgærdet af myter og misforståelser, som så mange kreative processer.

OPRINDELSE
Den oprindelige betydning af DESIGN ligger overraskende tæt på den nuværende: At udtænke / forme / skabe noget ud fra en hensigt. Ordet kommer af latin ‘de’ (ud) og ‘signare’ (markere), så, egentligt ‘at pointere‘ / udvælge / angive en retning.*** 

Så nyere ord som designproces og designtænkning er faktisk pleonasmer eller ‘dobbeltkonfekt’. Fordi det at designe ER at tænke og være i proces. Dengang designproces var noget, som var forbeholdt designere, kaldte designerne det da også bare for… arbejdsmetode.

DESIGNPROCES FOR ALLE?
En overgang var designproces et modeord, som blev brugt i flæng om helt almindelige arbejdsprocesser tilsat en brainstorm.

Men de senere år er designtænkning blevet mere og mere alment kendt som et selvstændigt, akademisk fagområde. Og det er godt nyt. For os designere, fordi det højner forståelsen for, at man ikke bliver designer af at have været på et Adobe-kursus.

Og for alle andre, fordi professionelle designeres arbejdsmetoder kan bruges til meget mere end traditionelle designløsninger.

Som at se nye sammenhænge, afdække komplekse problemstillinger og facilitere samarbejde.

Jeg vil ikke forsøge at komme med en udtømmende beskrivelse af fagets metoder her. Det overlader jeg til f.eks. Kees Dorst, som citaterne er fra. Men fra mit ståsted som grafisk designer ser jeg ligheder mellem min egen og andre faggruppers tilgang. Som bevægelige mønstre.

SÅ HVAD ER DET, PROFESSIONELLE DESIGNERE GØR?
1. ‘læser landskabet’, dvs. målet er kun ét af mange fokuspunkter.
2. etablerer rammer, arbejder ikke lineært.
3. tænkning er beslægtet med arbejdsmetoder hos forskere, undervisere, kunstnere – og i krimier.

Lad mig uddybe:

DESIGN & MORDGÅDER
Den opmærksomme TV-detektiv holder alle muligheder åbne og ser alt, Agatha Christie-stil. Er ikke på nogens side, og hænger sporene op på den store opslagstavle, så de kan lede efter forbindelser på kryds og tværs. Sådan ser min hjerne ud indvendig.

DESIGN & MONTY PYTHON
John Cleese**** holdt engang et foredrag, hvori han på glimrende vis beskriver kreativitet som et bestemt modus operandi: Hvor beslutningerne omkring en givet problemstilling ikke er taget endnu. En tilstand, som kan vække nervøsitet for den lineært løsningsorienterede. Men som kreative skal vi modstå trangen til at fixe, og i stedet turde tilbringe tid med problemet. Hvorfor? Fordi det får os derhen, hvor løsningen ikke er baseret på vaner, men på innovation.

DESIGN & MACHINE LEARNING
Og så nævner jeg forskere i gruppen af designeres ‘slægtninge’. For at underbygge tesen delte jeg mine tanker med en forsker, en fysiker, som bl.a. arbejder med algoritmer og machine learning. Hun så også lighedspunkterne mellem designpraksis og forskning. Og her er, hvad hun konkluderede: “Som du beskriver det, er design løsningen af højdimensionelle optimeringsproblemer. Problemstillinger, som er så komplekse, at de ofte kun kan løses fyldestgørende af et menneske.”

Det lyder voldsomt, men det er korrekt. Selv design af en løbeseddel indeholder de lag. Den gode nyhed er, at en erfaren designer favner den kompleksitet i splitsekunder.